Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

mandag den 6. maj 2013

Hotdog ketchup og sennep

Ketchup og sennep hører sig til en rigtig god hotdog! Hvis begge er hjemmelavet, kan det næsten ikke blive bedre.              
 
Foto: Carina Krüger

Ketchup 

200 g æbler
500 g tomater
1 skalotteløg
1 spsk. vand
½ spsk. salt
25 g sukker
½ tsk. cayennepeber
1 tsk. sennepspulver
1 spsk. eddike
1 tsk. Atamon

Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem og tomaterne i mindre stykker. Pil løget og skær det i kvarte. Kog æbler, tomater og løg i vandet ved svag varme i 30 min. og findel det med en stavblender eller i en foodprocessor. Pres blandingen igennem en sigte til en fin puré og kom den tilbage i gryden. Tilsæt salt, sukker, cayennepeber, sennepspulver og eddike og lad puréen småsimre i 10 min. uden låg. Smag ketchuppen til, tilsæt Atamon og hæld den på en skoldet flaske.

Sennep

2½ spsk. gule sennepsfrø
2 spsk. sennepspulver
4 spsk. vand
3 spsk. æbleeddike
1 spsk. brun farin
½ tsk. salt
1 tsk. gurkemeje

Bland sennepsfrø og sennepspulver. Kog vand, eddike, farin, salt og gurkemeje op i en lille gryde og hæld det over senneppen. Lad det trække ved stuetemperatur i et døgn. Kør det hele i en blender, til konsistensen er passende. Hold evt. igen på lidt af væden eller tilsæt lidt mere eddike undervejs, hvis den virker for tyk. Kom senneppen i et glas og lad den gerne trække i køleskabet et par dage inden brug.

Se flere opskrifter her

2 kommentarer:

  1. Lækre sager :-)

    Når du skriver sennepspulver - er det så Colemanns fra den gule dåse du mener?

    SvarSlet
    Svar
    1. ;o) tak,
      Jeg har brugt Colemanns, den lille gule....

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...