Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

onsdag den 1. april 2015

Påskekage

Sød påskekage
Foto: Carina Krüger


Denne gule påskekage vil vække begejstring ved påskebordet - den ser sød ud og smager skønt!

4 æg
300 g sukker
250 g mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 dl mælk
50 g smør
½ usprøjtet citron
1 tsk. grøn frugtfarve

Glasur:
75 g smør
160 g kokosmel
1 ds. kondenseret mælk
½ citron
100 g marcipan
Gul og rød frugtfarve
Sukkerkugler

Pisk æg og sukker luftig. Tilsæt mel blandet med bagepulver og vaniljesukker. Lun mælk og smør og vend det i dejen. Riv citronskallen fint og rør den i dejen sammen med saften og den grønne farve. Hæld dejen i en lille smurt springform på 24 cm i diameter og bag kagen midt i ovnen ved 200˚ i 20 min. Kom smør, kokosmel og kondenseret mælk i en gryde og bring det i kog under omrøring. Tag gryden af varmen og rør revet citronskal og saft i. Fordel glasuren på den forbagte kage og bag den færdig ved 225˚ i 10 min. Lad kagen køle af. Farv marcipanen med gul frugtfarve. Tag en lille del af marcipanen fra og farv den orange med lidt rød farve. Form den gule marcipan til to kyllinger og lav næb og fødder af den orange marcipan. Sæt kyllingerne på toppen af kagen og servér.

Se flere opskrifter her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...