Heksefingre

Foto: Carina Krüger
Foto: Carina Krüger


25 g gær
2½ dl vand
140 g durumhvede
250 g hvedemel
2 tsk. salt
1 spsk. oregano
½ dl koldpresset olivenolie
18 mandler
1 æggehvide

Rør gæren ud i vandet og rør durumhveden og halvdelen af hvedemelet i. Tilsæt salt, oregano og olie, ælt resten af hvedemelet i og lad dejen hæve et lunt sted i 30 min. Del dejen i mindre stykker og tril dem til ujævne, krogede fingre og læg dem på en plade med bagepapir. Flæk mandlerne på langs og dyp dem i æggehviden. Tryk mandlerne ned i brødstængerne som negle og lad dem efterhæve i 15 min. Markér fingerleddene ved at ridse linjer på tværs af fingrene og bag dem ved 180° varmluft i 25 min. 

Fingrene er en sjov udgave af en grissini, men mon ikke de kan skabe lidt gys og gru? 

Kommentarer