Havrekiks med chokolade

Hjemmebagte havrekiks
Foto: Carina Krüger

(25 stk.) 

100 g havregryn 
1 dl kogende vand 
100 g blødt smør 
40 g sukker 
120 g hvedemel 
50 g mandelflager 
½ tsk. bagepulver 
½ tsk. salt 
100 g mælkechokolade



Hæld vandet over havregrynene og lad dem trække i 10 min. Bland smør, sukker, mel, mandel¬flager, bagepulver og salt og rør det sammen med havregrynene. Ælt dejen ensartet og stil den tildækket på køl i 1 time.

Rul dejen ud i 3 mm’s tykkelse på et meldrysset bord, og udstik kiksene med en 7 cm rund udstikker eller et glas. Læg kiksene på en bageplade beklædt med bage¬papir og prik dem med en gaffel. Bag dem ved 180° varmluft i 15 min. og lad dem afkøle.

Smelt chokoladen, dyp kiksene, så bunden er dækket, og lad chokoladen sætte sig.

Kommentarer