Syltede pærer

Skønne syltede pærer, der kan bruges som tilbehør i en dessert eller måske i en lagkage...               

Foto: Carina Krüger
1 kg pærer
5 dl vand
400 g sukker
½ dl eddike
1 vaniljestang
4-5 kardemommekapsler
1 usprøjtet citron
1 tsk. Atamon
Skræl pærerne, halvér dem og fjern kernehus og stilk med en lille hulske eller teske. Kog vand, sukker, eddike, den flækkede vaniljestang og kardemommekapslerne op, til sukkeret er smeltet, tilsæt pærerne og lad dem kog i 5-10 min., til de er møre. Tag pærerne op med en hulske og kom dem på skoldede glas.
Skær citronen i halve skiver, kom dem i sukkerlagen og lad dem koge i 5 min. Tilsæt Atamon til sukkerlagen, hæld den over pærerne og luk glassene til.

Tip: Læg de skrællede pærer i vand tilsat citron, til de skal koges, så undgår du brunfarvning.


Se flere opskrifter her

Kommentarer