Marmelade med blåbær og ananas

Lækker marmelade til morgenbrødet                
Foto: Carina Krüger

600 g ananas
400 g blåbær
1 dl ananassaft
200 g sukker
200 g syltesukker
Atamon

Skær ananassen i mindre stykker og kom dem i en gryde med de skyllede blåbær. Tilsæt ananassaften og sukker, bring det i kog og lad det småkoge under låg i 25 min. Tilsæt syltesukkeret og lad det koge i yderligere 10 min. under omrøring. Hæld marmeladen på skoldede, atamonskyllede glas og luk til.


Marmelade-prøven
Marmeladen er færdig, når den kan bestå marmeladeprøven: Læg en skefuld på en kold underkop og lad den køle lidt. Træk en streg igennem marmeladen med en tandstik, hvis marmeladen ikke løber sammen, er prøven bestået. Hvis testen ikke bestås, kan man koge marmeladen længere eller tilsætte lidt geleringsmiddel.

Se flere opskrifter her

Kommentarer