Asier

Foto: Carina Krüger
1 kg asier
1 l vand
100 g salt
½ dl eddike

Eddikelage
5 dl eddike
400 g sukker
1 løg
5 peberkorn
1 tsk. sennepskorn
2-3 skærme krondild
1 cm skrællet peberrod

Skyl og skræl asierne, fjern kernerne og skær dem i strimler. Kog vandet op med salt og eddike og lad lagen afkøle. Kom asierne i lagen, læg noget tungt over, så asierne ligger i pres, og lad dem trække natten over. Hæld saltlagen fra og lad asierne dryppe godt af. Kog eddiken op med sukker, løg, peber, sennepskorn og dild. Kom asierne i skoldede glas, sammen med peberrod i skiver, og hæld lagen over. Læg en lille skål eller en underkop over, så asierne holdes nede i lagen, og lad dem afkøle. Luk glassene til og lad dem trække i mindst et par dage før brug.

Se flere opskrifter
her

Kommentarer