Dåbskage til Rebecca

For noget tid siden blev jeg spurgt om jeg ville lave en dåbskage til en venindes skønne nye baby og det blev til denne lille sag...

kagens smag og sammensætning lå fast på forhånd, men udsmykningen fik jeg stort set frie hænder til.

Kagen bestod af

Nøddebunde:
8 æg
420 g sukker
120 g hvedemel

120 g kartoffelmel
4 tsk. bagepulver
300 g finthakkede hasselnødder
Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, kartoffelmel, bagepulver og nødder og rør det i æggesnapsen. Smør en 2 1/2 l form, drys med rasp og læg bagepapir i bunden. Hæld dejen i formen, bag bunden ved 175° i 40 min. og lad den afkøle.


Lagt sammen med

Moccacreme:
200 g smør
100 g lys chokolade
4 tsk. frysetørret kaffe
200 g flormelis
2 pasteuriseret æggeblomme
Smelt smør, chokolade og kaffe ved svag varme og rør det glat. Lad blandingen afkøle, til den er blød, men fast, og pisk sukker og æggeblommer i.


og

Jordbær-limemousse:
300 gram jordbær
1 lime
150 gram sukker
6 bl. husblas
5 dl piskefløde
Sæt husblasen i blød i koldt vand og blend bær,  sukker, limeskal og -saft. Pisk fløden til skum og smelt husblasen. Pisk husblasen i de blendede bær og vend flødeskummet i.

Efter et par timer på køl blev kagen smurt op med helt enkel smørcreme og overtrukket med chokoladefondant og farvet halfn'half marcipan/sugarpaste.

Kommentarer