Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

fredag den 28. juni 2013

Krydret ribbenssteg med salsa verde kartofler

Ribbenssteg er ikke kun vintermad, med en spændende krydring passer den fint til en solskinsdag og kan endda steges på grillen
Foto: Carina Krüger
700 g ribbenssteg
1 spsk. groft salt
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. fennikelfrø
800 g små kartofler
1 dl salsa verde (se nedenfor)

Rids sværen på stegen, knus salt, koriander og fennikel i en morter og gnid stegen med blandingen. Kom stegen i et ovnfast fad, sæt den i ovnen ved 250° i 30 min., dæmp temperaturen til 160° og lad den stege i yderigere 90 min. Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 15 min., hæld vandet fra og damp dem tørre. Bland kartoflerne med salsaen, kom dem i et ovnfast fad og sæt dem ind til stegen i de sidste 30 min. Servér med thai agurkesalat.

Tip:
Salsa verde er italiensk og betyder grøn sovs. Den italienske salsa verde er en kold, rustik sauce baseret på olie og krydderurter. Traditionelt blev ingredienserne hakket groft i hånden, men nu blendes de ofte i en foodprocessor, hvilket giver en mindre grov konsistens. Min salsa verde laves således: Blend 1 bdt. persille med 12 basilikumblade, 3 ansjosfiléter, 1 fed hvidløg, 2 spsk. kapers, 1 spsk. citronsaft og 1 dl olivenolie og smag den til med salt og peber.

Se flere opskrifter her

2 kommentarer:

  1. Det ser SÅ lækkert ud, og du har absolut ret. Ribbensteg og flæskesteg er ikke kun vintermad. Vi spiser faktisk flæskesteg hele året, for der er så mange måder man kan servere det på.

    Der ser rigtig sommerligt og lækkert ud dit foto :-)
    www.madling.dk

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...