Ferskentrifli med ostecreme

En super enkel dessert, der smager lidt hen ad cheesecake - uhm!
Foto: Carina Krüger


6 fuldkornshvedekiks, f.eks digestive
2 spsk. smør
2 spsk. hakkede mandler
1 ds. ferskner i egen saft
4 spsk. ferskensaft
150 g flødeost naturel
2 dl græsk yoghurt
3 spsk. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
1 usprøjtet lime
Evt. Citronmelisse
Knus kiksene og smelt smørret. Bland kiks og smør med de hakkede mandler og sæt blandingen til afkøling på en tallerken i køleskabet. Skær fersknerne i små tern. Rør ferskensaft med flødeost, græsk yoghurt, flormelis, vaniljesukker og revet limeskal. Kom blandingerne lagvis i 4 portionsglas. Start med kikseblandingen i bunden, herefter ferskner og til sidst ostecremen. Pynt evt. med citronmelisse før servering.

Se flere opskrifter her

Kommentarer