Rabarberdrik

Saft med en skøn duft og smag af sommer

Foto: Carina Krüger
500 g rabarber
300 g blå vindruer
4 dl vand
2 kardemommekapsler
½ vaniljestang
160 g rørsukker
½ tsk. Atamon

Skyl rabarberne og skær dem i mindre stykker. Skyl vindruerne og halvér dem. Kog rabarber og vindruer op med vand, tilsæt den flækkede vaniljestang og kardemommekapslerne og lad det koge under låg i 15 min. Hæld saften igennem et rent klæde og lad den dryppe godt af. Kog saften op med rørsukker og skum den af. Tilsæt Atamon og hæld saften på skoldede flasker. Servér saften blandet med vand i forholdet 1:4.

Se flere opskrifter
her

Kommentarer