Limemuffins

Syrlige og syndige muffins med mandler, hvid chokolade og lime.
(16 stk.)
Foto: Carina Krüger

180 g blødt smør
120 g rørsukker
3 æg
180 g hvedemel
½ dl mælk
100 g hvid chokolade
50 g mandler
1 usprøjtet lime

Kandiseret limeskal
2 usprøjtede lime
1 dl vand
80 g sukker
Saft fra 2 lime
3 spsk. sukker
1 dl piskefløde
Pisk smør og sukker luftigt og pisk æggene i et ad gangen. Rør melet i og vend revet limeskal, grofthakket chokolade og hakkede mandler i dejen. Kom dejen i 16 muffinsforme og bag dem ved 180° i 30 min. Skær den grønne skal af limefrugterne med en kartoffelskræller og skær den i strimler. Kog strimlerne i 2 dl vand i 5 min. og kassér vandet. Kog vand og sukker op under omrøring, til sukkeret er opløst, tilsæt limeskallerne og lad det småsimre i 20 min. Fisk limeskallerne op af sukkerlagen og lad dem dryppe af. Kog sukkerlagen (uden limeskaller) op med limesaft, kom den over de varme muffins og lad dem køle. Vend de afdryppede limeskaller i det sidste sukker, spred dem ud på et stykke bagepapir og lad dem tørre i ovnen ved 60° varmluft i 40 min. Pisk fløden til skum, kom lidt på hver af de afkølede muffins og pynt med limeskallerne.

Se flere opskrifter her

Kommentarer