Harissa - LCHF

Harissa
Foto: Carina Krüger

En smagfuld, nordafrikansk peberfrugtpuré, der egner sig særligt godt i gryderetter og som tilbehør til kylling eller en god svinekotelet. 

5 kardemommekapsler
2 tsk. hel spidskommen
2 tsk. korianderfrø
3 snackpeber
1 piri piri (chili)
25 g semidried tomater
2 fed hvidløg
1 spsk. salt
1½ dl olivenolie 


Pil frøene ud af kardemommekapslerne og rist dem på en tør pande sammen med spidskommen og koriander, til de begynder at dufte. Knus krydderierne i en foodprocessor og tilsæt snackpeber i mindre stykker, chili, semidried tomater, salt, hvidløg og 2/3 af olien. Blend blandingen til en fin mos og smag til. Kom harissaen på skoldede glas og hæld forsigtigt resten af olien over, så overfladen er dækket, og opbevar harissaen på køl. 




Se flere opskrifter her

Kommentarer