Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

søndag den 27. januar 2013

Cremeboller med marmelade


(18 stk.) 

500 g mel
70 g sukker
150 g smør
50 g gær
1½ dl mælk
1 æg
Creme:
1 æg
2 spsk. sukker
1½ spsk. mel
2 dl mælk
½ vaniljestang
1 dl jordbær­marmelade 
Bland mel og sukker og hak smørret ud heri. Rør gæren ud i mælken og tilsæt ægget. Rør væsken i melet, saml dejen hurtigt og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Pisk æg, sukker, mel og mælk sammen i en gryde. Flæk vaniljestangen, kom vaniljekorn og stang i gryden og kog cremen op under piskning. Lad cremen kog i 5 min. og stil den til afkøling. Del dejen i 18 stk. og rul dem flade. Kom en skefuld creme og lidt marmelade på hver og saml dejen om fyldet. Klem sammenføjningerne godt sammen og stil bollerne med sammenføjningerne nedad på plader med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i 45 min. og bag dem ved 225° i ca. 10 min., lad dem køle af og drys med flormelis
Se flere opskrifter her

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. Tak det er rart at høre at andre kan lide det man laver ;O)

    gode hilsner
    Kristina

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...