Hybenis


Foto: Carina Krüger
 Isens charme er den let syrlige smag og den meget cremede konsistens. Pynt isen med kandiserede hybenroser - små, dekorative og smagfulde kreationer, der nok skal imponere de fleste middagsgæster   - Husk at tage isen op i god tid før servering, ca. 30 min., så den ikke er for hård.

Hybenis

250 g hyben
2 spsk. vand
2 spsk. rørsukker
½ stang vanilje
2 pasteuriserede æggeblommer
2½ dl piskefløde
1 pasteuriseret æggehvide
1 spsk. flormelis


Halvér hybenerne og fjern kernerne. Kog vand, rørsukker og den flækkede vaniljestang, til sukkeret er smeltet. Tilsæt hybenerne og lad dem småkoge i 5 min. Fjern vaniljestangen, blend hybenblandingen og lad den afkøle. Pisk æggeblommerne med hybenpuré, pisk fløden til skum og vend den i. Pisk æggehviden stiv med flormelissen og vend den i hybencremen. Kom iscremen i en fryseegnet beholder og stil den i fryseren i mindst 3 timer, til isen har sat sig.

Kandiserede hybenroser

Foto: Carina Krüger
2-3 hybenroser 1 æggehvider
50 g sukker

Pil bladene fra hinanden og dyp dem i æggehvide og sukker og læg dem spredt ud på en plade med bagepapir. Tør bladene i ovnen ved 60° varmluft i 2 timer, lad dem afkøle og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Se mere her

Kommentarer