Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

mandag den 16. juli 2012

Sørøverkage

I sidste uge blev min søn 3 år, en stor dag for både mor og søn og han blev da også fejret i flere dage. Naturligvis skal der kager til og i denne omgang blev det til en sørøverkage og en kage med lynet mcqueen (den kommer snart her på bloggen). Lige nu er de bedste lege i min søn verden dem, der indeholder sørøvere, pirater og skattejagt, så naturligvis skulle han have en ægte sørøverkage.

Kagen bestod af
Lagkagebunde:
6 æg
320 g sukker
240 g mel
240 g kartoffelmel
5 tsk. bagepulver
Pisk æg  med sukker og bland mel, kartoffelmel og bagepulver i. Hæld dejen i 2 smurte forme på (24 cm). Bag kagerne i 40 min. ved 180 grader, lad dem afkøle og flæk dem i tre bunde.


Lagt sammen med en bærmousse med bær fra svigermors have
Bærmousse:
6 bl husblas
200 g ribs
200 g blåbær
150 g sukker
5 dl piskefløde
Udblød husblasen i koldt vand og blend bærrene med sukker. Pisk fløden til skum og smelt husblasen. Pisk husblasen i bærrene og vend fløden i.


Og smurt op med
Let smørcreme:
150 g blødt smør
150 g palmin
600 g flormelis
1 vaniljestang
4 spsk. mælk

Rør smør og palmin blødt og ensartet, tilsæt flormelis, kornene fra vaniljestangen og mælk og rør i yderligere et par minutter til cremen bliver let og luftig.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med ham. 3 år er hurtigt gået :-) Din sørøver kage er så fin og helt perfekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er virkelig gået stærkt, siden jeg var hos dig med min store mave :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...