Gammeldags vafler

Sprøde hjemmelavede vafler til isen
Foto: Carina Krüger
90 g smør
90 g sukker
2 æg
100 g mel
1 spsk. kartoffelmel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
1 l god is (evt. flere slags)
Flødeskum
Syltetøj
Rør smør og sukker blødt og rør æggene i. Tilsæt mel, kartoffelmel, vanilje og bagepulver og rør dejen ensartet. Kom en skefuld dej på et varmt krumkagejern (gode råd jern) og bag den gylden. Fold vaflerne til kræmmerhuse, mens kagerne stadig er varme og bløde. Stil dem til afkøling i et lille glas el. lign., så de holder formen, mens de køler af. Vaflerne kan også formes til små kurve, hvis du lægger den varme vaffel over en lille skål eller kokotte. Lav kugler af isen, kom dem i kræmmerhusene og kom lidt flødeskum og syltetøj på top-pen.

Foto: Carina Krüger
Tip:
Brug en citruspresser af træ til at forme kræmmerhusene omkring, så holder de lettere formen.

Kommentarer

  1. Jeg har ikke sådan et fint jern, kan jeg lave vaflerne på andre måder?

    SvarSlet
    Svar
    1. vaflerne skal være meget tynde for at de kan foldes, de kan formentligt laves på en stegepande, men det blver nok lidt besværligtdejen skal "stryges" tyndt ud på en meget varm pande og steges jævnt på begge sider.
      Jernet kan købes hos i forskellige isenkræmmere og på nettet.

      gode hilsner
      Kristina

      Slet

Send en kommentar