Varme morgenpande

Hvis fatter rigtig har gjort sig fortjent til forkælelse, kan denne omgang morgenmad formentligt få smilet frem hos de fleste

Foto: CarinaCrüger
1 løg
50 g små champignon
50 g bacontern
3 brunchpølser
2 kogte kartofler
6 cherry tomater
2 æg
Frisk timian
Salt og peber

Skær løget i tynde både og rens champignonerne. Rist baconternene på en varm pande sammen med løg og champignon, til de er gyldne. Dæmp varmen, tilsæt pølser, kartofler i mindre stykker og cherrytomater og bland godt. Slå æggene ud og kom dem forsigtigt på panden mellem det øvrige. Lad panden stå over svag varme, til æggehviden har sat sig, drys med timian, salt og peber og server med groft brød.

Se flere opskrifter
her

Kommentarer