Studenterbrød

Skær studenterbrødene ud i små hapser svarende til en mundfuld, så passer de fint på en studenterbuffet
Foto: Carina Krüger
       
75 g hvedemel
25 g flormelis
35 g smør
2 spsk. hindbærmarmelade
600 g kagerester (wienerbrød, sandkage eller lign.)
40 g smuttede, hakkede mandler
3 spsk. kakao
1½ dl æblemos
2 tsk. vaniljeessens

Glasur
1 bg. pasteuriseret æggehvider
1 tsk. citronsaft
160 g flormelis
Sukkerkrymmel
Smuldr smørret i mel, tilsæt flormelis og saml dejen med en skefuld vand. Rul dejen ud, så den passer i bunden af en franskbrødsform (10 x 24) og prik den med en gaffel. Bag bunden midterst i ovnen ved 200° i 15 min., til den er gylden og sprød. Lad bunden afkøle helt og smør hindbærmarmelade på den. Smuldr kageresterne og rør dem med mandler, kakao, æblemos og vaniljeessens til en bastant masse. Fordel massen over bunden og tryk den godt sammen. Pisk æggehvider og citronsaft med en håndmikser og pisk flormelissen i. Fordel glasuren over studenterbrødet og drys med krymmel. Skær studenterbrødet ud i mindre firkanter med en skarp kniv og server.
Se flere opskrifter her

Kommentarer