Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

lørdag den 19. maj 2012

Computerkage

For et par uger siden var vi til konfirmation og efter aftale med forældrene skulle Alexander (konfirmanden) overraskes med en computerkage. Smagsnuancerne skulle være lakrids og hvid chokolade også skulle det være en kage, der ligner den IBM labtop som Alexander har.
Det er jo en udfording jeg ikke har prøvet kræfter med tidligere og jeg gik derfor staks igen med research. De labtop kager jeg kunne finde frem til, var alle lavet med en skærm af pap overtrukket med sugarpaste og det kunne jeg naturligvis også gøre, men det er jo lidt snyd i min verden. I stedet overvejede jeg længe hvordan, jeg kunne lave en tynd kagebund der kunne holde til at blive overtrukket med sugarpaste og stadig kunne holde formen. Løsningen blev et lag lakridsbund afstivet med smeltet dameskrå og fire træspid.

Jeg knuste bolsjerne, smeltede dem på en bageplade beklædt med bagepapir i ovnen ved 200° i 10  min. Bunden og træspidene blev lagt direkte i den varme bolsjemasse, der så blev stillet til afkøling og resultatet blev en tynd, meget stiv og spiselig labtop skærm.

Kagen blev både konfirmanden og jeg meget tilfreds med, men indrømmet det var et stort arbejde - ikke mindst tastaturet tog mange timer at få helt rigtigt ;O)

 Lakridsbunde: (en rund og en rektangel)
6 æg
240 g sukker

1 spsk. lakridssirup
90 g kartoffelmel
90 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
1 spsk. lakridspulver
Pisk æg, sukker og sirup luftigt og bland kartoffelmel, hvedemel, bagepulver og lakrids. Rør melblandingen i æggesnapsen og kom dejen i en smurt 3 1/2 l form. Bag kagen ved 175° i 45 min., lad den afkøle og flæk den i tre bunde.

Lakrids-
smørcreme:
2 spsk. lakridssirup
250 g blødt smør
350 g flormelis
Pisk sirup, smør og flormelis til smørcremen bliver let og luftig.


Hvid chokolademousse med hindbær:
200 g hvid chokolade
4 pasteuriserede æggeblommer
4 spsk. rørsukker
3 pasteuriserede æggehvider
350 g hindbær

Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad.
Pisk æggeblommerne skummende med sukkeret og rør den smeltede chokolade i. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i chokolademassen sammen med bærrene.

2 kommentarer:

  1. Wow, hvor er det kreativt fundet på dem den spiselige skærm. Super godt udført. Hvor er du bare dygtig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. tak ;O) det er jo altid sjovt med en udfordring der kræver lidt ekstra opfindsomhed...

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...