Risret med røget makrel

En let og velsmagende ret
Foto: Carina Krüger

1 hakket løg
1 spsk. olie
1 tsk. gurkemeje
2 tsk. garam masala
350 g jasmin ris
7 dl grønsagsbouillon
350 g røget makrel
100 g ærter
1 bdt. bredbladet persille
1 citron
2 æg

Sautér løgene i olien i et par min., til de bliver bløde og gennemsigtige. Tilsæt krydderier og ris og lad dem svitse med i et par min. Tilsæt bouillonen og lad risene småsimre i 15 min. Kom æggene i kogende vand, lad dem koge i 6 min. og stands kogningen ved at skylle dem kort under koldt vand. Pil skindet af makrellen og del den i flager, vend forsigtigt flagerne i risene sammen med ærterne og lad retten simre i yderligere 5 min. Drys med hakket persille og server med æggene skåret i både og brød til.

Se flere opskrifter her

Kommentarer