Chokoladekage med bærsymfoni

På lørdag bliver min skønne mor 60 år og da hun spurgte om jeg ville lave en kage, hun kunne tage med på sit arbejde, blev jeg rigtig glad. Ikke kun fordi hun gerne ville have en af mine kager, men fordi jeg for kort tid siden kom til at købe en  Diamond Patchwork præger, som jeg endnu ikke har haft lejlighed til at afprøve.



Kagen bestod af chokoladelagkage bunde lagt sammen med en enkel bærsymfoni og smurt op med en kakaosmørcreme.

Chokoladelagkage bunde:
6 æg
320 g sukker
240 g mel
240 g kartoffelmel
6 tsk. bagepulver
3 dl kogende vand
60 g kakao

100 g hakket chokolade
Pisk æg  med sukker og bland mel, kartoffelmel, kakao, bagepulver og chokolade i. Pisk det kogende vand i og hæld dejen i to smurte forme på (Her en 15 cm hjerteform og en 26 x30 cm oval form). Bag kagerne i 30 min. ved 180 grader, lad dem afkøle og flæk dem i hver tre bunde.

Den ovale bund og det feminine laksefarvet hjerte, set fra oven 

Kakao-
smørcreme:
3 spsk. kakao
300 g blødt smør
300 g flormelis
2 pasteuriseret æggeblommer
Pisk kakao, smør og flormelis til smørcremen bliver let og luftig.


Enkel bærsymfoni:
9 bl husblas
200 g hindbær
200 g blåbær
200 g jordbær
225 g sukker
75 dl piskefløde
Udblød husblasen i koldt vand og blend bærrene med sukker. Pisk fløden til skum og smelt husblasen. Pisk husblasen i brombærrene og vend fløden i.

Det fine diamantmønster valget jeg at understrege med med små lilla blomster
  

Kommentarer