Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

onsdag den 11. januar 2012

Sprøde kurve med skinke og champignon

Fine kurve med lækkert fyld - Et godt og sundere alternativ til tarteletter

Foto: Jette M. Vesterager
1 rl. fuldkorns-tærtedej
250 g champignon
30 g smør
2 spsk. hvedemel
3 dl mælk
300 g kogt skinke i tern
3 forårsløg i skiver
½ dl friskhakket persille
½ tsk. revet muskatnød
1 tsk. salt
1 knsp. peber

Rul dejen ud i 5 mm’s tykkelse og udstik 6 cirkler på 13 cm i diameter. Læg dejcirklerne over 6 ramekiner (små ovnfaste skåle), bag dem ved 190° varmluft i 8 min. og fjern ramekinerne. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Rist champignonerne i smørret et par min. og drys melet over. Rør mælken i lidt ad gangen, mens der røres, så opbagningen bliver jævn. Tilsæt skinketern, forårsløg, persille og muskatnød. Varm det godt igennem og smag til med salt og peber. Fordel fyldet i kurvene og server med en grøn salat.

Se flere opskrifter her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...