Små myslibrød

Minirugbrødene her er et fornuftigt mellemmåltid, der både mætter og smager godt
Foto: Jette M. Vesterager


25 g gær
2½ dl vand
2 tsk. salt
1 spsk. rørsukker
350 g groft rugmel
50 g hakkede nødder
35 g rosiner
35 g tørrede tranebær
Æggehvide til pensling
1 spsk. sesamfrø

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, sukker, rugmel, nødder, rosiner og tranebær og rør dejen sammen. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Dæk dejen til med et fugtigt klæde og lad den hæve i 1 time. Slå dejen sammen og del den i 6 stykker. Form hvert stykke til en 8 cm lang pølse og læg dem på tværs i bunden af en smurt rugbrødsform. Lad minirugbrødene hæve i formene i 40 min., pensl med æggehvide og drys med sesam. Stil brødene i ovnen ved 225° i 15 min., sænk varmen til 180° og lad dem bage i yderligere 30 min.

Se flere opskrifter her

Kommentarer