200 g kyllingeinderfilet
1 spsk. olie
1 fed presset hvidløg
250 g frisk pasta (tagliatelle)
2 æg
1 dl syrnet fløde 9%
1 spsk. friskrevet parmesanost
½ tsk. friskkværnet peber
100 g kogte artiskokhjerter
1 spsk. soltørrede tomater i strimler
Skær kyllingen i mindre stykker og rist den let i olien sammen med hvidløget. Kog pastaen i letsaltet vand i 3 min. og hæld vandet fra. Pisk æggene sammen med syrnet fløde, parmesanost og peber. Skær artiskokkerne i mindre stykker og vend dem i pastaen sammen med tomaterne og kyllingen. Hæld æggemassen over pastaen og varm langsomt op, mens der røres forsigtigt, til æggemassen begynder at tykne. Server med friskkværnet peber og godt brød.
Se flere opskrifter her
Kommentarer
Send en kommentar