Pæretærte

Tærtebund
180 g hvedemel
40 g sukker
125 g smør
1 æg
100 g mørk chokolade

Creme
2½ dl piskefløde
2 spsk. sukker
1 stang vanilje
2 æggeblommer
2 tsk. kartoffelmel
4 blade husblas
2 dl pærecider
3 pærer i tynde både
1 dl fløde pisket til skum
Mynteblade til pynt

Bland mel og sukker og smuldr smørret i. Saml dejen med ægget og lad den hvile i køleskabet i 30 min. Rul dejen ud og beklæd en 28 cm stor tærteform med den. Prik tærten med en gaffel og bag den i ovnen ved 200° i 15 min. Hak chokoladen og fordel den over den varme tærtebund. Kom fløde, sukker og vaniljekorn i en gryde og tilsæt æggeblommer og kartoffelmel, mens der piskes. Varm cremen op under omrøring, til den tykner, og lad den afkøle.
Udblød husblassen i koldt vand og smelt den i lidt af pærecideren. Rør resten af cideren i husblassen og hæld blandingen i en 28 cm springform beklædt med film. Læg forsigtigt pærebådene ned i cideren og stil den på køl til geléen har sat sig. Vend flødeskummet i cremen, kom den i tærtebunden og læg forsigtigt pæregeléen over cremen. Pynt med mynteblade og server.

Se også opskriften på
Sirupskage med mandelsmørcreme

Kommentarer