Kyllingeleverpaté

600 g kyllingelever
½ dl madeira
250 g smør
1 hakket skalotteløg
1 fed hakket hvidløg
1 kvist timian + lidt til pynt
2 laurbærblade
Salt og peber

Kom kyllingelever i en frysepose sammen med madeiraen og lad det trække på køl natten over. Smelt smørret over svag varme, skum af og hæld ca. 1 dl af det klarede smør fra og stil det på køl til senere. Svits løg, hvidløg, timian og laurbær i en skefuld af det resterede smør og tag leveren op af madeiraen.
Hæld madeiraen ved løgene, lad det småsimre et par min. og fjern derefter timian og laurbærblade. Svits herefter kyllingeleveren på en ny pande i endnu en skefuld af det klarede smør i et par min., til den begynder at tage farve.
Blend leveren med løgblandingen og resten af smørret til en fin, ensartet creme og smag til med salt og peber. Kom levercremen i en lille terrin eller skål og stil den på køl i et par timer, til den har sat sig. Smelt det gemte, klarede smør, hæld det over patéen og pynt med timian. Stil patéen tilbage på køl i mindst 2 timer og server med ristet brød.

Se også opskriften på kålpølser med stuvet grønkål

Kommentarer