Velkommen til

Mit billede
Kastrup, KBH, Denmark
Jeg er først og fremmest madentusiast, med en forkærlighed for at eksperimentere i køkkenet, herudover er jeg madskribent, foodstylist og kagenørd.

lørdag den 27. august 2011

Kalvecuvette med citruskartofler


1 kalvecuvette (600 g)
500 g nye gulerødder
1 tsk. salt
3 stilke rosmarin
600 g små kartofler
1 helt hvidløg
1 usprøjtet citron
1 spsk. koldpresset rapsolie
2 spsk. frisk, hakket timian
Læg cuvetten i et ovnfast fad, gnid den med salt og stik rosmarinen i mindre stykker ned i kødet.
Vask gulerødderne, læg dem ved kødet og steg cuvetten i ovnen ved 200° i 35 min. Vask kartoflerne, kog dem i letsaltet vand i 12 min. og lad dem dryppe godt af.
Flæk hvidløget på tværs og steg det med snitfladerne nedad i olien på en varm pande i et par min.
Kom kartofler, revet citronskal og timian ned til hvidløget og lad dem riste, til kartoflerne begynder at tage farve.
Server kødet i skiver sammen med gulerødder og kartofler.

Se også opskriften på cuvette med honningbagte rodfrugter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...